Sæson 2012

Vi var meget spændt på sæsonen 2012, specielt fordi vi i løbet af vinteren havde fået leveret vores nye sejl. I samarbejde med Lars Bo fra Ullman Sails fik vi nogle fine sejl, som vi er yders tilfredse med. Vi fik bl.a. syet storsejlet i Dacron dug, og ikke i Jerntemper som vi ellers har været vant til, så det var vi lidt spændte på. I løbet af foråret fik vi rimelig styr på de nye sejl, og til DM I Kalundborg, hvor vi fik en 9. plads ud af 19, viste det at vi havde god fart i båden, og den beskedne placering kun var et udtryk for dårlig boathandling og at der var plads til forbedring i taktikken.
I de lokale tirsdagssejladser på Kertemindebugten gik det bedre, for 5. år i træk vandt vi overalt i 1.start, for de knap så store både. Håber på, at der i den kommende sæson kommer en Exspress eller andre, vi kan få noget go race med.

Sidder her i vinterkulden og følger debatten på nettet om de flittige Exspress sejlere der sliber / spartler køl, håber snart, at jeg kan tage mig sammen til at få det gjort 🙂

Generalforsamling i Albin Express klubben er d.3. marts i Nyborg sejlforenings lokaler.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Vandrepokal fra Kerteminde Sejlklub

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *